Fyr den bare af

Hun var Danmarks første professionelle festmager, i 1980erne var hun yuppiegenerationens ukronede selskabsdronning og holdt fashionable VIP-fester, og i dag står hun bag, når internationale virksomheder som Bank of New York og Rockwool har noget at fejre.

Fie Adamas har altid formået at skabe en fest og få gjort sine ambitioner til virkelighed. Og det gælder også i hendes private liv.

»Jeg sætter livsglæden i højsædet: det, at man giver los, og at man i stedet for at sidde og være bly og aldrig gør de ting, man drømmer om, så fyrer sine drømme af. På den måde bliver drømmene en realitet,« lyder filosofien fra den 58-årige professionelle festarrangør og eventmager.

Straks man kommer ind ad havelågen til tvillingehuset i Gentofte, møder man Fie Adamas’ egen drømmeverden. En pergola fører ind til den brostensbelagte terrasse, hun har døbt »Haven ind i det uendelige«. I hver ende af siddepladsen er placeret et stort spejl, som skaber en illusion om, at haven bare fortsætter og fortsætter. Midt på terrassen står et aflangt trug i granit. Nu ligger der en lyskæde i det – henslængt, og dog langtfra tilfældigt – og Fie Adamas fortæller, at da de sidste sommer fejrede hendes mands runde fødselsdag med en stor temahavefest, var det fyldt med is og champagne.

I hjørnet af den lille have ligger parrets kontor som et anneks til huset. Hver en kvadratmeter af det udendørs areal er udnyttet til fine krukker, blomster og bede, og selv om vinteren sætter sit præg, er det tydeligt, at det her er Fie Adamas’ hjertebarn, og intet er overladt til tilfældighederne.

Sådan er det med Fie Adamas. Hun kan slet ikke lade være med at gøre noget ud de ting, hun omgiver sig med:

»På ethvert tidspunkt i mit liv, ligegyldigt hvad jeg har gjort, og om jeg har haft god eller dårlig indtjening, så har jeg altid bestræbt mig på at gøre tingene smukt. Jeg kan ikke trives med noget, der ikke er smukt. Hvis vi er nogle steder, så plukker vi f.eks. altid store buketter blomster – der er ikke noget snolderi. Det skal være stort og rigeligt.«

At dyrke det smukke og ikke mindst at lægge mærke til det, der er smukt, handler for Fie Adamas om at opleve og være i livet.

»Når du slår øjnene op, så hører du fuglene synge, og så kan du sætte dig midt på din græsplæne og suge det hele ind og vide, at det her er det bedste i hele verden. Eller når du kører forbi en mark, standser du bilen og sætter dig og kigger ud over marken. Du har øje for det, der er herligt. Når du går i en by med fantastiske gyder, lader du dig føre med og forføre af gyderne frem for at tage et kort op og se, hvor du er og så tilrettelægge det hele,« siger Fie Adamas.

Men det handler også om at give sig selv lov til at gøre de ting, man drømmer om.

»Det er jo ikke alle, der flipper sådan ud over blomstermarker, som jeg gør, men så kan det være, at der er noget andet, man tænder fuldkommen vildt på. Det kan være technomusik, eller nogle kan lide at gå på kirkegårde – vi har alle sammen nogle interessefelter, men da er det, jeg siger: »Giv los.« Det er da det fedeste at kunne gøre i livet. Når vi lukker øjnene til sidst, hvad skal vi så sige? »Det var søreme også ærgerligt, jeg nåede ikke rigtig noget af det der.« Næ, vi skal ikke have noget til gode,« siger Fie Adamas.

Men hvordan giver man så los?

»Det er fra morgen til aften. Det er også i din klædedragt, det er i, hvad du spiser, hvad du gør, hvad du bruger din tid på. Tænk på alt det møg, folk ser i fjernsynet. De bruger deres levende liv på at se noget totalt dybt åndssvagt. Det er da så forfærdeligt. De kunne måske være sammen med nogle mennesker eller opleve noget eller være sammen med deres børn. Eller læse, lytte, rejse,« siger Fie Adamas.

Det var ellers ikke de store armbevægelser, der prægede Fie Adamas’ barndomshjem. Ganske vist manglede der ikke penge, men hendes mor havde en dræbende ydmyg indstilling til livet og lagde i den grad bånd på sine egne drømme for at indordne sig sin mand. Moderen ville gerne have været indretningsarkitekt, men det forpurrede faderen, fordi han syntes, hun skulle lave noget, der bakkede ham op. Den oplevelse fik på et tidligt tidspunkt Fie Adamas til at beslutte, at sådan skulle det ikke gå hende.

»Min mor talte meget om beskedenhed, og jeg brød jeg mig ikke om, at hun var så beskeden. Jeg ville æde livet og sørge for ikke at have den der selvudslettende væremåde. Jeg syntes, det var så trist for en selv, hvis man hele tiden næsten skulle føle: Ja, undskyld, at jeg er til ulejlighed, og hvis det ikke er til for meget besvær osv.,« siger Fie Adamas med spæd stemme for at illustrere den bukkende og skrabende facon.

»Jeg havde ikke lyst til at leve under en mands egoisme og så udsætte mig selv,« tilføjer hun bestemt.

Fie Adamas mener, at det er et udbredt problem, at folk ikke bruger deres liv til det, de gerne vil.

»Jeg har mødt mennesker, der den dag, de går på pension, siger: »Ja, nu skal jeg til at leve.« Hvad har de så lavet i alle de år? Jeg har endda mødt nogen, som sagde: »Hver eneste dag, når jeg cyklede hjem fra arbejde, så vidste jeg, at det var det, jeg så frem til.« Det vil sige, at de har haft det forfærdeligt hele den tid, de har siddet og arbejdet. Hvad er det for et liv?« siger Fie Adamas.

Men det er måske ikke alle, der kan få et spændende arbejde?

»Man kan selvfølgelig sige, at man jo sagtens kan være på den høje hest, når man er benådet med et arbejde, som man også er vild med. Men jeg tror faktisk, at hvis flere mennesker lyttede til sig selv og deres interesser, kunne deres liv blive fantastisk,« siger Fie Adamas.

Den danske angst for at tro, man er noget, er Fie Adamas godt træt af.

»Mange mennesker undskylder sig selv så mange gange. Det er fuldkomment idiotisk. Jeg kan godt lide, at man som menneske er stærk og markant, og at man tager for sig af retterne, men at man også er et givende menneske. Man skal også give meget. Det er jo lige så dejligt at give som at tage for sig. Og det, synes jeg, har en stærkere livskvalitet,« siger hun.

Derfor mener Fie Adamas også, at vi skal blive bedre til ikke at stille for store krav til, hvordan andre lever deres liv.

»Nogle mennesker har en forestilling om, at nu skal ungerne overtage fars firma eller noget. Det skal de ikke. De skal bare stråle og strutte af liv og være sig selv, for hvert menneske er noget særligt i sig selv, og hvis man kan finde det uden at stille store krav til andre, så er det noget helt fantastisk, der sker. Man er smukkest, når man er sig selv,« mener Fie Adamas.

I mere end 30 år har hun arrangeret store fester og begivenheder for både private og store firmaer. Hun har i den grad levet sin drøm ud gennem sit job, og hun er ikke bleg for at indrømme, at det til tider har haft konsekvenser for familien og måske især for hendes søn, der er enebarn. Alligevel har det været bedst sådan, mener hun.

»Jeg vil ikke tilsidesætte mig selv for min søn, men jeg vil bakke ham op. Jeg har ikke siddet hjemme og trillet tommelfingre for at være en god mor og ofret mig totalt. Det har jeg ikke valgt. Jeg vidste, jeg ville blive glad af at omgås mennesker, og han ville være glad, når jeg så kom hjem. Man må give og være ødsel med sin kærlighed, men ikke tilsidesætte sig selv. Du kender godt de her opofrende tragiske historier om: Uh, nu har jeg ofret hele mit liv på dig, og hvad får jeg igen? Ingenting. Nej, for du har altid været så kedelig – bare siddet derhjemme uden at have noget at fortælle. Det er da frygteligt,« siger Fie Adamas med et smil.

Men hvordan undgår man, at det bliver på bekostning af ens børn, at man lever sin egen drøm ud?

»Det er jo en balancegang med at vide, hvad der betyder noget. Familiemæssigt skal man jo også være aldrig svigtende, man skal være stabil, ordholdende og ærlig. Man må aldrig være bange for at give kærlighed og give nok af den,« siger Fie Adamas.

Da interviewet er færdigt, giver Fie Adamas mig sit visitkort. Det er af tykt papir af en lækker kvalitet, og der er trykt en stor krone over firmanavnet »Adamas Events«. Andre ville måske bare smide det på bordet foran én, men Fie Adamas rækker mig kortet med begge hænder og kigger mig i øjnene imens. »Det handler om respekten for andre,« siger hun.