
Vi elsker forspillet og bruger gerne timer på at få erotikken i højeste omdrejninger
’Stik tungen i øret på mig, og jeg er tændt af. Glem alt om sex efter det.’
Så kontant lyder det fra en af vores læsere, når hun beskriver et af de absolutte turn-offs, som af nogen ligefrem bliver brugt som et turn-on under forspillet.
En anden læser gider ikke alt det snak:
’Det bedste forspil er, når hun går ned i knæ og giver et blowjob, eller vi tager en 69’er.’
Lagt op til sex
En tredje vil dvæles ved:
’Et dårligt forspil er: Nus lidt på ryggen, niv i den ene brystvorte og så direkte til fissen.’
Uanset hvor forskellige meninger der er om forspillet, er der mange af vores læsere, som bruger lang tid på at bygge en stemning op til sex.
370 læsere har fortalt, hvordan de foretrækker forspillet; her siger hver tredje, at de starter med at flirte og lægge op til sex flere timer før selve akten.
En anden tredjedel bruger mellem en halv og en time på forspillet – og lidt under halvdelen går over i partnerens banehalvdel, når de skal sige, hvor lang tid de fortrækker at bruge på forspillet.
Deres eget ønske afhænger nemlig af partnerens.
Forspil i tankerne
At bruge timer på at bygge en stemning op er især typisk for mænd, siger Joan Ørting.
- Hans forspil starter med tanken om det, der skal ske. Og det kører videre, mens de spiser sammen, og han ser hende og forestiller sig, hvordan man lader kjolen glide op og trussen til side.
Når kvinden tænker ’nu skal vi til at have forspil’, har han allerede kørt sit eget de sidste to timer.
Alligevel kan det betale sig at varme ham ekstra op.
Tænder vildt
- Kild hans pik, lad fingrene glide langs trusserne og op ad lårene. Lad være med at gå direkte til pikken. Lad ham ligge og vente i spænding: ’Hvornår sker det?’, men du skal ikke kun fokusere på overkroppen, der skal være pik i det, mener Joan Ørting.
Kvinder har som regel brug for mere forspil end at se manden løsne slipset og knappe øverste skjorteknap op.
- Der skal være kys og kærtegn og pirring, en ånde i øret og berøringer. Samtidig tænder hun meget på ord, som når han siger, at hun har en lækker røv, eller at han har vildt lyst til hende.
Dejligt frækt
Det er en fryd at gå og gøre sig lækker op til en date. Bruge tid på at gøre huden blød og velduftende, klæde sig lækkert og varme op til aftenen. Men det er også en god ide at tænde lidt op under partneren i løbet af dagen.
- En mms, der antyder noget, en fræk sms eller et håndskrevet brev i din partners lomme, hvor du beskriver, hvad der kan ske komme til at ske senere på dagen, kan tænde jer begge, længe før I overhovedet mødes.
Når alle sanserne stimuleres på en gang, er det så god sex, at man ikke kan dele det op i forspil, samleje og efterspil.
I dufter dejligt, I bruger lyde og siger de ting, han eller hun elsker at høre, I ser godt ud, smager begge skønt, og I mærker hinanden.
Set på EB.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar