De kendtes stjerner: Britney Spears


Britney er en Skytte-kvinde med en Jomfru-ascendant. Det fortæller, at hun er født med en spændt bue i forhold til at være i konstant bevægelse, være nysgerrig og videbegærlig. Hun kan have svært ved at sidde stille i det hele taget.

Handler i tåge
Hun har den maskuline planet Mars stående på selve ascendanten. Det viser hendes maskuline og handlekraftige side. Idet Mars står i en såkaldt spænding til den slørede planet Neptun, så kan hun handle i tåge. Det vil sige, at hun dels kan sløre sin verden gennem alkohol eller misbrug på anden måde, som vi har set det i ekstrem grad i sladderspalterne gennem det seneste år. Det kan dog samtidig også fortælle, at hun har en meget fantasifuld og kreativ side i sig - noget som ingen var i tvivl om, da hendes karriere startede med et brag, men som nu næsten er glemt på grund af hendes kriseture.

Vil finde balance
Mars står også i et andet aspekt, nemlig et positivt aspekt til planeten Venus, som bl.a. symboliserer kærlighed og økonomi. Hun er yderst ambitiøs, idet Venus befinder sig i Stenbukkens tegn. Her vil hun ønske at kravle opad og opad. Disse aspekter betyder, at hun gennem sit liv vil lære at kombinere hendes positive egenskaber med hendes skyggesider. Men hun skal helt klart være varsom med Mars/Neptun, dvs. misbrug, da Neptun har en evne til at opløse, dvs. sløre vores eget syn på os selv. Og Britney svæver klart i den farezone.

Vred på mænd
Kærlighedens planet står som sagt i Stenbukken. Samtidig står den i hele tre aspekter, til Jupiter, Saturn og Pluto. Det fortæller, at hendes forhold til mænd sådan rent generelt er angstfyldt. Aspekterne fortæller at hun er bange for at miste og derfor bruger hendes frustration på det problem ved at være destruktiv. Hendes vrede er stor på mænd, chefer eller overordnede, samt enhver form for autoritet. Alligevel er det netop autoriteterne, hun kan tiltrække konflikter med ved hendes adfærd. Her tænker jeg ikke bare på hendes problem med hendes eksmand Kevin Federline, men også på hendes forhold til læger, politi, samt andre autoriteter.

Rehab er ikke nok
Der er masser af aktivitet at få øje på i resten af dette år. Horoskopet viser, at hendes rehabilitering ikke virker som det skal, og at hun igen vil komme ud i et misbrug igen. Efterårsmånederne byder på masser af udfordringer, for det ser ikke ud til at en rehab er nok for Britney. Hun skal nok, som så mange andre, gennemgå en længevarende terapi, som kan hjælpe hende med at finde sine indre værdier og den ægte kærlighed til sig selv, som hun så desperat søger efter.

Ingen kommentarer: